Adventure i Tanzania

Tanzanias flotte natur

Tanzania er et land, der byder på mange forskellige typer af oplevelser, således kan man vælge den form for eventyr og opdagelse, som passer godt til ens ønsker og grænser. I Tanzania kan man finde Afrikas højeste punkt, den største sø i Afrika, et yderst mangfoldigt dyreliv, og meget meget mere. Tanzania er en ofte uset perle på det Afrikanske kontinent, når det kommer til adventure og eventyr. Dette er en skam, hvorfor det kan være værd at se lidt nærmere på dette fantastiske land.

Eventyr i Tanzania

Tanzania gemmer på mange forskellige perler, men hvilke specifikke muligheder man har for at gå på oplevelse i Tanzania og få en aktiv ferie, er beskrevet nedenfor:

  • Bjergbestigning
    En af de ultimative adventure oplevelser i Tanzania, må helt bestemt være muligheden for at stå på ‘Afrikas tag’. Kilimanjaro er med sine 5.895 meter Afrikas højeste bjerg, samtidig er bjerget også verdens højeste fritstående bjerg, således er det en helt exceptionel mulighed for en bjergbestigningsoplevelse. Kilimanjaro er en gammel vulkan, og på trods af dens placering i det varme Afrika er der stadig sne på toppen, dog mener forskere, at denne gletscher vil være væk om nogle årtier grundet den globale opvarmning. Således er det bare om at komme afsted.
  • Safari
    At komme helt tæt på de mange vilde dyr, der gemmer sig i Tanzanias landskab, er en hel unik oplevelse. Tanzania har et helt fantastisk og mangfoldigt dyreliv, derved har man næsten garanti for at komme helt tæt på dyr, man måske ikke engang vidste eksisterede.
  • Trekking
    I den nordøstlige del af Tanzania er der et imponerende højland, hvor der er rig mulighed for trekking og vandreture. I disse bjerglandskaber er der en hel unik flora og fauna, hvorfor man også her har mulighed for at se et exceptionelt dyreliv.
  • Dykke
    Hvis man er en vandhund, har Zanzibar, som ligger ud for Tanzanias kystlinje i Det Indiske Ocean, grundlaget for en helt fantastisk dykkeroplevelse. Med de hvide sandstrande, det azurblå hav og det interessante liv i havet, er forudsætningerne for en god dykkeoplevelse lagt.

En rejse til Tanzania vil således give grundlaget for alverdens oplevelser i den vilde natur. Hvis man er rejselysten, elsker udfordringer og oplevelser, kan Tanzania helt sikkert anbefales. Ud over den fantastiske natur gemmer Tanzania på en et skønt køkken og en yderst venlig befolkning, hvilket jo kun er en bonus, mens man er på ferie i landet. 

 

About the author

super_admin

View all posts